Allan Bo Band

Medlemmerne i Allan Bo Band er alle efterspurgte jazz musikere, som optræder i en række andre sammenhænge sideløbende med engagementerne i  Allan Bo Band.

 

Palle Bolvig - Trompet.

Gennem mere end 30 år var Palle Bolvig lead-trompetist i Danmarks Radios Big Band. Allerede i 1958 blev Palle udvalgt til at spille lead i the International Big Band under Marshall  Browns direktion. Orkestret akkompagnerede blandt andet Louis Armstrong ved den berømte Newport Jazz Festival. Palle har desuden virket både som komponist og arrangør for såvel danske som internationale orkestre, blandt andre for Clark Terrys Big Band.

 

Janos Magyar - Trombone.

For 30 år siden forlod Janos Ungarn, og besluttede at skabe en musikkarriere i Skandinavien. Han spillede klaver og hammondorgel, og hans utrolige musikalitet åbnede dørene for samarbejde med utallige mindre grupper. På et tidspunkt udvidede Janos sin musikalske kapacitet ved at blive uddannet på Det Kgl. Danske Musikkonservatorium på trombone. At dette var en god disposition høres, når Janos byder på sine velkomponerede soli, som illustrerer hans musikalske spændvidde.

 

Nicolai Schultz - Alto sax.

Nicolais præcision i ensemblespillet er legendarisk. Blandt andet derfor har han igennem de seneste år siddet i Danmarks Radios Big Band. Desuden spiller Nicolai ofte med Tivolis Big Band. Nicolais tekniske overskud giver ham en sjælden frihed, og sammen med hans flotte tone giver det hans soli en egen høreværdig spænding.

 

Jesper Løvdal - Tenor sax.

På trods af sin unge alder har Jesper spillet med de fleste af tidens store jazznavne. Jesper er uddannet både på Rytmisk Konservatorium i Danmark og på Berkley i USA. Hans evne til at gå ind i et band og straks bidrage med perfekt ensemblespil og fine soli i forhold til enhver stilart har gjort ham efterspurgt i både større og mindre bands.

 

Teddy Andersen - Baritone sax og fløjte.

Med Teddys erfaring fra Thad Jones Big Band, Tivolis Big Band, the Danish Radio Jazz-group, Stan Kenton - sammen med i hundredvis af pladeindspilninger - er det let at forstå, hvorfor Teddy altid kan tilbyde sine medspillere musikalsk sikkerhed. På Jazzscenen har Teddy spillet med store navne som Dizzy Gillespie, Albert Nicolas, Cootie Williams etc.

 

Kasper Villaume - Piano.

Kasper har trods sine få år på jazzscenen allerede spillet med mange af de store internationale navne: Leroy Jones, Ed Thigpen, Benny Golson, Jimmy Heath, Adam Nussbaum, Danny Moss, og med  danske jazzmusikere som Allan Botschinsky, Marylin Mazur, Jesper Thilo, Kristian Jørgensen etc. Kaspers alsidighed gør hans indsats interessant for ethvert ensemble. Hans energi og entusiasme mærkes altid i hans musikalske udtryk.

 

Per Gade - Guitar.

Når det er tilstede viser talentet sig hurtigt på den danske jazzscene. Per er et talent. Han har spillet i  Nicolaj Bentzons gruppe med den berømte rytmesektion Poul Jackson og Mike Clarke. I dag spiller Per med i mange sammenhænge: Silvana Malta Group, The Orchestra, Dreamcatcher. Senest har Per haft samarbejde med den amerikanske trommeslager Billy Cobham vedrørende både koncerter og pladeindspilninger.

 

Roger Berg - Trommer.

Rogers rytmiske drive og sjældne præcision i ensemblespillet har gjort ham til en særdeles efterspurgt musiker i Danmark. Roger har blandt andet spillet med Tivolis Big Band i 11 år. Han har akkompagneret mange af tidens store jazzsolister, og han er et sikkert kort, hvad enten musikken skal være hårdt swingende eller køre med en diskret puls som baggrund for en ballade.

 

Allan Bo - Orkesterleder, vokal og kontrabas.

Allan Bo er orkesterleder, bassist og sanger. Han deltog for eksempel som sanger i forbindelse med en række store internationale turneer sammen med White Label Jazz-group. Som bassist har han akkompagneret talrige af de store jazzkunstnere fra Finn Ziegler til Ben Webster. I de fleste sammenhænge spiller Allan Bo bas samtidig med at han synger.

 

Efterspurgte musikere kræver, at der er velkvalificerede dubleanter og afløsere på alle pladser. Derfor er Allan Bo Band i samarbejde med en række andre dygtige jazzmusikere for eksempel: Anders Banke, Hans Leonardo Pedersen, Finn Odderskov, Mads Ole Rode, Jakob Dinesen, Niels Harrit, Per Goldschmidt, Jesper Riis, Erling Kroner, Ole Kock Hansen, Fini Høstrup, Thomas Clausen, Svenn Skipper, Bjarne Roupé, Søren Anker Nielsen, Perry Stenbäck, Karsten Bagge, Kurt Riedel, Morten Lund, Mikkel Find etc.

 

Allan Bo ● +45 43 44 66 60 ● +45 42 44 66 60 ● Gammel Køge Landevej 800 ●  2665 Vallensbæk Strand